fredag den 8. juli 2011

Jeg skal sgu ikke føde. Hvad fabler du om?

Igår havde jeg sidste fødselsforberedelsestime.
Presseveer og humørsvingninger i tiden lige efter fødslen var temaet. Og da vi kørte hjemover sagde manden, at han godt kunne tænke sig at høre, hvad jeg glæder mig til ved at få det lille drengebarn.

Og der må jeg bare sige, at alle må have misforstået noget. 
Jeg har ikke skrevet mig op til den del med natteamning og 14 bleskift i døgnet. Jeg har i det hele taget ikke meldt mig til det med at få et barn.

Jeg er bare den, der er gravid.

Mit job består i at være den, som hele Baresso glor åbenlyst på, når jeg træder ind. Eller som hele gågaden i Århus går i stå over. Min mave vækker så meget opsigt, at der bestemt ikke kan være nogen tvivl om, at den ikke skal gå væk. Hvad skal byens damer så snakke om, måske?

Det er også mig, der er den der sørger for ting. At lave mad til fryseren og huske manden på at skaffe en ny navneattest og købe babytøj og den slags. Det er også mig, der er bekymret for, hvordan barselbesøgene skal afvikles, hvordan manden skal klare at mangle nattesøvn og skaffe sig ro til at amme. Det er også ham, der skal øve vejrtrækningen til fødslen og fucking høre efter, hvad læreren siger,  for det er ihvertfald ikke mig.

Nej, siger jeg jo.  Og du kan godt glemme alt om at himle med øjnene. Her sætter jeg foden ned. Jeg skal ikke, gentager IKKE, gennemgå udvidelsesfase og pressefase, skide på fødebriksen mens 12 mennesker ser på, have brystvorterne flænset op gang på gang og ikke have et øjeblik til mig selv de næste mange år. Samtidig med at jeg skal bekymre mig om at lave mad og sørge for at manden hører efter i timen.

Hvad helvede tror I selv? Det er der ingen ved deres fulde fem, der gør frivilligt, det der.

5 kommentarer:

  1. Ae ae! (Og du glemte efterveer!) Bare bliv ved med at tænke, at det bliver værre endnu, og så inden du ser dig om, er han ude og du tænker "pfff, var det bare dét?!" ;)

    Må man have lov at foreslå, at kun de aller aller vigtigste kommer forbi de første par uger. Vi havde et rend af mennesker og i bakspejlet var det SÅ dumt. Alle skal nok få Hans Kongelige Babyhøjhed at se, og de første uger dér, er bare noget helt særligt og kommer aldrig igen...

    Det må sgu da også ske snart hva? Jeg hepper på dig og husk, at du ikke skal finde dig i en skid på det hospital! Det er dig der er stjernen i showet (indtil lillefrynsen kommer altså) og pøblen har bare at makke ret! :)

    SvarSlet
  2. Det sker om 3 uger, siger terminen.
    Det sker om 2 uger, siger manden og moderen.
    Linda siger, at maven er mere dyb end den er høj nu.
    Og jeg siger stadig at jeg ikke skal det der. Jeg er ikke blevet så træt af at vralte og sove til middag at jeg håber, det sker snart :)

    Men når det sker, så håber jeg, at jeg har lidt overblik tilbage til at styre selv, men... det kunne godt være, at du skulle komme og heppe? Så kan jeg bare lukke øjnene og have et barn, når jeg åbner dem igen.

    SvarSlet
  3. Føder du nu?!?

    SvarSlet
  4. Syret, vi kommenterede i samme sekund!
    Jeg tænkte, at stilheden måske var tegn på noget action :)

    Og jeg hepper gerne. Jeg sparker også gerne personalet på plads, hvis der er brug for den slags :)

    SvarSlet
  5. Næ, jeg har bare lige været et smut i Esbjerg og faldet i søvn til Tour de France. Ingen tegn på fødsel endnu.
    Jeg må se om jeg kan give lyd på bloggen når der er afgang til Skejby :)
    Med lukkede øjne, that is.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...