tirsdag den 12. juli 2011

Her bor jeg, du kan kigge ind til mig

Siden Facebook har vundet indpas og næsten alle i mit liv er hoppet på den vogn - og på twitter, google+ og blogs og hvad har vi, behøver jeg slet, slet ikke snakke med nogen for at finde ud af, hvordan de har det.

Og derfor tjekker jeg Facebook som det første jeg gør, når jeg får linser i øjnene om morgenen og som det sidste jeg gør, inden jeg kyler linserne på gulvet, så de ligger der som små blå gobler. Man er vel socail. sozsia... Social!

Jeg behøver ikke læse kærestens breve, for at følge med. Jeg kan følge med i, hvem af hans snart tudsegamle ekskærester, der stadig synes, at hun skal kommentere på alt han skriver (på nær Mandens kommende faderstatus og civilstand) OG jeg kan følge med i, hvad han går og laver og hvad han tænker.

Uden facebook ville jeg ikke vide, at han overvejer at tage en cloudbaseret backup af vores NAS eller at han er på jagt efter den perfekte forgaffel til mountainbiken.
Uden facebook var vi heller ikke blevet så facebookificerede, at vi taler til hinanden i statusopdateringer. Det flyver jævnligt gennem stuen med statusmeddelelser som Jeg skal tisse eller tror godt, jeg kan sove i nat.

Vi svarer nogle gange med en tommelfinger mod loftet. 

Det er så dejligt nemt!
Hvis jeg lige skulle glemme at høre efter, hvad der bliver sagt, fordi jeg har tour de France kørende non stop, så kan jeg altid lige klikke ind på fjæsen og se, hvad det var jeg ikke fik hørt, for der står det, ord til andet.
Det var på den måde, jeg fandt ham den anden dag, for hans status meddelte, at han havde fjernet ukrudt i haven og drak øl samme sted nu. Og at han var blevet til sin farfar.
Easy! Så skulle jeg bare gå efter festivallugten, hvis jeg ville ham noget.

Det lyder sarkastisk. Og det kan godt være, at jeg i nær fremtid kommer til at bitche over, at vi nogle dage kommunikerer sådan, men lige nu passer det fint og er helt tilpas, for han arbejder hjemmefra. Kun adskilt fra mig af en tynd dør og jeg er ikke aaaaaltid til pæn brug og overstrømmende lykkelighedssamtaler for tiden.

Jeg vil til enhver tid hellere kommunikere sådan her, lettere distanceret, end befinde mig i nærheden af hende den fjerne bekendte, der hver dag skriver sager som love my life eller tak for en god aften med gode venner og Summersby. 
Måske er det bare mig, men ...  Jeg kan ikke se lyset i et billede af en rejemad. Eller af en Summersby. 

Ved ikke om mit eget upload fra idag er bedre. Det rummer ihvertfald noget agression og humor som Summersby aldrig får.
Og så kan det bruges i en snæver vending som kommentar til Manden på Facebook. Eller som trussel.

4 kommentarer:

  1. Hvis jeg var ekskæresten var jeg suttet nu!

    SvarSlet
  2. Hehehehe! Den sjoveste kommentar :)
    Minder mig om dengang jeg arbejdede et sted i behandlersektoren og den ledende psykolog skrev i en journal: Patienten bør afsluttes. Dvs... det var det hun ville skrive. Der manglede et l

    SvarSlet
  3. hahhahhahaaaa det var fandme også sjovt!

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...