Fik jeg fortalt om lægen?

Nåmen, jeg lå jo der i ve-storm part 2 efter at epiduralen havde givet mig en lille times pause fra at mærke noget.
Tilbage igen til at være introvert og trække vejret. Bare trække vejret ind og puste det ud igen. Fuldt fokus på vejrtrækningen og på at være tung i kroppen. 

Jeg ville ønske, jeg kunne sige til dem, der enten har glemt hvor ondt det gør eller står overfor en fødsel for første gang, at det bare er naturlige sammentrækninger, som kan klares, men mens jeg glemmer mere og mere - også smerterne - så er mindet altså ikke helt væk. Endnu. For satan i helvede, hvor gjorde det himla nas.

Jeg ligger der klokken 23.30 og er brugt. Færdig. Der er ikke flere kræfter og der er uendeligt lidt fremskridt. Stadig kun udvidet 4 cm. Og så er der vagtskifte.
Min nye jordemoder (Jeg kysser den jord, hun går på) har indkaldt lægen og bagvagten til status. Ind kommer ung kvindelig læge.

Og hun taler ned til mig.
Hun taler til mig, som om jeg er dum og svag og klynkende.  Jamen, hun kan godt se, at jeg har det hårdt og at det gør ondt. Men lad os nu give det en time mere. Der skal være fremskridt og vi satser på en udvidelse på minimum 1 cm.
Vi.
Os.
Og endnu et time-stint, ligesom de 6 foregående, der alle har vist sig at gå uden at give hverken regelmæssige veer eller udvidelse.
Når man ligger der er tiden som sirup. Enten gledet hurtigt væk eller bare klæg og træg og langsommelig. Med hende lægens ord om at 'det gode er, at barnet har det godt og håndterer veerne fint' ringende for ørerne, trækker jeg vejret noget mere og fester i de inderlige skrig, jeg kan høre fra den anden side af gangen.
Mens jeg begynder at tude og forskrækker både jordemoder og Mand ved at gøre det.

Modvillig læge viser sig ikke på fødestuen igen, men får resultatet en time senere. 0,5 cm udvidelse.
Og så sendte hun besked tilbage til mig: Lad os nu lige prøve en time mere.
Nu sker der jo noget.

Uheldigvis er det samme læge, der skal foretage kejsersnittet. Det nåede jeg ikke at opfatte i kampens hede, men jeg har fået det fortalt.
Jeg er helt sikker på, at hun var så sur på mig over at jordemoderen modsagde hendes dom, at hun har fyldt mit maveskind med kapok som hævn.

Min mave er stadig kuglerund og jeg kan ikke komme på andre forklaringer.