mandag den 23. august 2010

og så taler vi ikke mere om børn

Jeg vil måske alligevel gerne have børn.
Det troede jeg ikke at jeg ville, for jeg er glad for mit liv, min frihed og min ret til at falde i staver når jeg trænger.
Desuden har mit biologiske ur på ingen måde været anmasende.

Men altså. Jeg havde alle symptomerne: Brækkede mig ved lugten af mælkeprodukter, uanset om de var for gamle eller presset til feta og syntes i øvrigt at alting lugtede mærkeligt. Kaffe smagte dårligt (Det fik øjnene hevet op på kæresten, for kaffe er min krykke og det første jeg griber efter på jobbet) og jeg havde de der smerter allernederst i maven.

Da jeg lækkede så meget blod, at man skulle tro, jeg var sponseret af Libresse, blev jeg så skuffet at det kom bag på mig selv. Jeg havde vist håbet lidt mere end jeg ville indrømme, selvom der ikke var tænkt på noget som helst praktisk og barsel på mit arbejde er en farce.

Som jeg sad der med trusserne om læggene måtte jeg indrømme det for mig selv. Jeg vil gerne være gravid.
Ved ikke helt med det at være mor, altså.

3 kommentarer:

  1. Uhh det er altså lidt spændende! Do it babe, det er det hele værd! Gylp, den manglende nattesøvn, skrigeri - alles! Den uforbeholdne kærlighed man får tilbage, er så ren og ægte og helt fantastisk. Jeg ville sgu heller ikke ha børn! ..før jeg fik dem!

    SvarSlet
  2. Det er også meget sjovere at være gravid, end det er at være mor.
    Der er ikke nogen der svarer dig igen. Ikke noget ansvar, andet end at du skal holde dig fra alt det usunde, og du kan stadig sove hele natten.
    Uh jo, kunne jeg være gravid et par gange mere, uden at blive mor, så ville jeg overveje det ;-)
    Selvom det nu også er meget sjovt at blive mor. Noget af tiden...

    SvarSlet
  3. Oh god. Det vil jeg vist nok også. Muligvis, måske.
    Men jeg kom lidt i tvivl da jeg engang så et TV program som ikke var de Unge Mødre (ikke at jeg er specielt ung eller noget), men i hvert fald havde nogen yngre gravide som medvirkende. Den ene sagde, ret klogt: "man skal jo huske, at det ikke kun er babyen man får. Det er et helt menneske - også den der starter i skole, den der flytter hjemmefra, osv."

    Eftersom jeg har det lidt svært med teenagere (fra ca. 9 og op til en 20-22 års alderen, er det vel i dag), kom jeg stærkt i tvivl.

    Igen.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...