torsdag den 16. maj 2013

Rask. Venter på bekræftelsen.

Den 27. maj skal jeg MR-scannes. Den 30. maj får jeg svaret ud på eftermiddagen.

De to sætninger rummer så meget for mig, at de nærmest står og pulserer på skærmen nu.

Ikke alene synes jeg, det er meget lang tid at vente på et svar (neurologerne skal lige have tid til at se ordentligt på scanningsbillederne. Forstået. Lægen skal lige have tid til mig. Forstået). Jeg har det svært med at nogen allerede har svaret et par dage før mig og den næste der siger, at det jo bare er et par dage som de andre, har ikke helt fået med, hvor bange jeg var, sidst jeg stod og ventede på at få en tilbagemelding fra en læge. Der ventede jeg ikke nær så længe og jeg var lige ved at bide armen af Mikkel, da han forsøgte at lægge en beroligende hånd på mit lår.

Jeg kan ingenting før efter den 30.  og alting er på standby, selvom der bliver planlagt. Hvis der findes en halvvågen zombietilstand er det den her.
Overvejelserne går allerede i rundhyl. Der er så mange 'hvad nu hvis'er over det her og jeg er så sart og overtroisk at jeg ikke tør går med tørklæde, når det blæser, fordi jeg har set et billede af Heidi med tørklæde i solskin og se hvordan det gik hende...
Jeg slider i det med nedtrapningen af prednisolon, som gør mig så træt, at selv jeg forstår, at jeg ikke kan lave noget nonstop hele dagen, selvom jeg skammer mig over det.  Jeg synes også at kemo-kurene tager hårdt fat.
Men jeg føles rask når jeg ikke slås med medicin.

Det beviser det. Jeg er rask.  (Bank under bordet)


6 kommentarer:

  1. Øv, det var længe at vente.

    Pas på dig selv, især når du nedtrapper prednisolon samtidigt. Det gør noget (meget) ved psyken og humøret, men det hjælper at være obs på det.

    Kram fra éen der har læst med længe uden at få skrevet før :)

    SvarSlet
  2. Der er banket under bordet... flere gange! Kh. Birthe.

    SvarSlet
  3. @Naja. Tak og knus lige tilbage. Jeg fik lige læst op på bivirkningerne ved prednisolon og udtrapningen af det. Det forklarede et par ting, som jeg ikke havde forbundet med prednisolon.

    Og tak, Birthe. Fint, at du gider banke under bordet en gang i mellem, så jeg ikke selv skal gå rundt og ligne en bygningssagkyndig på overarbejde :) Kæft, jeg kan banke under rigtigt mange borde og spytte over skuldre og skynde mig at flytte nye sko ned fra borde og ... suk. Rask nok, men ret overtroisk :)

    SvarSlet
  4. Jeg kan ikke sige noget der bøjer tiden eller slår zombietilstanden ihjel. Men jeg siger noget alligevel: Jeg ønsker dig alt det bedste!
    Mentalkram og hep!

    SvarSlet
  5. Hej. Din usynlige læser, Henriette, her. Jeg tænker på dig i disse dage. Det må være rigtigt hårdt at være i sådan et limbo. Kh'er og krydsede fingre herfra!

    SvarSlet
  6. Hej Zenia og Henriette. Tak for hep og krydsede fingre. Al den slags medvind betyder mindst lige så meget for mig nu som det plejer at gøre. Mindst. Det er rart med en hånd i lænden, når der er en underlig uro i maven.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...