mandag den 31. december 2012

You shall not pass

Lørdag den 21. december fik jeg bortopereret en tumor i hjernen. Ugen op til havde jeg haft så meget hovedpine, at jeg kastede op af smerter.

Tumor i hjernen. Jeg skriver det lige igen for at se det på skrift. Måske forstår jeg det så snart.  Jeg tror min psyke holder min forstand for ørerne for at beskytte mig. Ihvertfald er det ikke gået op for mig, at jeg lige har gennemgået en hjerneoperation, som kunne have kostet mig førligheden.

Operationen klarede jeg fint. Viftede som en lille tosse med venstre arm og ben så snart jeg vågnede fra narkosen for at se om jeg var lam. Arret i hovedbunden kan jeg dække med hår og jeg er helt ærligt meget lettet over at hovedpinen er væk. Jeg har ingen mærkbar funktionsnedsættelse, min mundvig er oppe på plads igen efter at have sendt min læge signalet om at noget var helt galt.

Nu venter jeg på resultaterne af vævsprøverne og på efterbehandlingen. Lægerne går ud fra at det er ondartet cancer (Man er i øvrigt gået væk fra at kalde noget for en godartet knude) så jeg har muligvis strålebehandling og kemo i udsigt.

Så...
Jeg håber på at det er en godartet knude (aka den mindst agressive kræftform)
Hvis det ikke er tilfældet, håber jeg, at det er en primær knude, de har fjernet fra mit hovede.
Hvis det er en metastase, tør jeg ikke tænke tanken til ende og statistikkerne er meget værre...

Uanset hvad, så skal det uvæsen bare væk. Jeg skal klare efterbehandlingerne. Jeg skal være Aksels mor til jeg er tudsegammel som min mormor og som min mor også bliver. Jeg skal være her når han starter i skole, når han scorer sit første fodboldmål og når han bliver student. Hell... jeg skal også være farmor.

Jeg ved, at det er på sin plads at være pivbange. Det er jeg også.
Jeg er også inderligt rørt over at mærke, hvor mange, der tænker på mig og min lille familie, krydser fingre, folder hænder og tilbyder hjælp. Skriver breve, der får mig til at tude af taknemmelighed.
Indtil jeg får resultaterne, suger jeg al positivitet til mig, så jeg kan lave en ordentlig Gandalf når jeg skal stå ansigt til ansigt med min indre Balrog: You shall not pass.

Uvæsenet skal bare tilbage i skyggerne igen. Så må jeg leve med den evige usikkerhed for om det stikker sit hoved frem igen. Det gør jeg så. Alternativet eksisterer ikke.

17 kommentarer:

  1. FUCK FUKC FUCK FUCK, for helvede da også! Hepper så meget på dig du ikke fatter det.

    SvarSlet
  2. Jeg har ikke kommenteret før men fulgt din fine blog længe. Ord er lidt fattige her, men du skal bare vide at jeg hepper med på sidelinjen...og krydser fingre og tæer for dig. knus og positive tanker herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du giver dig til kende. Dejligt at du er her. Positiv energi er uendeligt velkommen...

      Slet
  3. Selv før det her skete, så var mit billede af dig en totalt stærk superkvinde! Nu ved jeg, du er den sejeste nogensinde. Du klarer den! Jeg ville ønske der var noget jeg kunne gøre for at hjælpe. Kram og støtte herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har lige gjort en masse. Og hvis du lige gider gentage det, hvis jeg mister håret og føler mig som verdens ynkeligste dame :)

      Slet
    2. Da min mor mistede håret, kaldte vi hende bare Ripley. Hun kaldte så sig selv Alfons Åberg. Men Ripley er sej, hun er mor, hun kæmper, og hun giver fanme ikke op. Og hun vinder!

      Slet
  4. Jeg er helt tom for ord, men ønsker alt det bedste for dig i den kommende tid!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mette... Jeg er også selv lidt målløs :)

      Slet
  5. Hvad har du brug for? Sjove breve i postkassen? Care pakker? skæve hæklede punge? say the word!

    SvarSlet
    Svar
    1. Heh :) gode ideer, der! Jeg ved det faktisk ikke... Der er så mange der har tilbudt deres hjælp, uanset hvad jeg får brug for. Jeg er for det første pissedårlig til at bede om hjælp og dermed også helt ideforladt når det kommer til at forudsige, hvad der kunne hjælpe. Det eneste jeg ønsker mig er at der ikke er spredning og at jeg har min dreng maaaange år endnu. Det forhandler jeg en del med Vorherre om. Kunne du lægge et godt ord ind for mig?

      Slet
  6. @prophecy:Tak. Der er meget der er helt ufatteligt for tiden, men hep hjælper!

    SvarSlet
  7. ...
    Sikke en mundfuld. Godt nytår.
    Skal vi ikke bare aftale at du kan komme i behandling og så er det det?

    mange mange tanker herfra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kong mor: det synes jeg er en god aftale. Tager gerne en behandlingsperiode mod at få lov til at leve til jeg er meget gammel og mæt af dage

      Slet
  8. Hm. Havde skrevet en lang stil til dig i går - men det er da så ikke lykkedes mig at poste det kan jeg se.

    Jeg tænker simpelthen på dig SÅ mange gange om dagen. Og det er nemlig rigtigt. Der er ikke noget alternativ. Uanset hvad det er for en kamp de sender dig ud i, så vinder du. Stort! Punktum.

    Jeg har tænkt mig at stå på sidelinjen og heppe på dig lige indtil du er i mål. Og du ska ha hænder på hovedet jo. Kan lige så godt trække noget energi derden af den gode slags uanset hvad det er for et udyr som har været på besøg.

    Kun det bedste til dig min kære!

    SvarSlet
  9. Jeg syntes også at vi bare aftaler at det selvfølgelig var det hele de fik med ud og at der ikke er nogen form for metastaser.
    Og så aftaler vi lige at du tager din kemo og dine stråler i stiv arm - for derefter at leve lykkeligt til Aksel går på pension. Det tror jeg faktisk er den bedste aftale vi kan lave.
    Tak fordi du er så modig at du deler med os...

    SvarSlet
  10. @Kirsten: Det er planen, ihvertfald. Jeg fik at vide at de to kritiske punkter var kirurgien og hvordan man tåler efterbehandlingen. Kirurgien er gået godt og jeg aner ikke, hvordan jeg tager stråler og kemo, men jeg vil gøre mit allerbedste og forsøge at være der for familien undervejs, hvis det er muligt.

    @K: Tak for din støtte, den er vigtig! Jeg tænkte, om du kunne kaste dig ud i noget fjernhealing? Jeg er lidt øm over mit lange ar i hovedbunden og har fået at vide, at jeg nu også er udstyret med 3 små titanium-plader i kraniet. Jeg er lidt sart, når det kommer til påvirkning af skallen, men synes heller ikke at jeg vil takke nej til tilbudt hjælp :)

    SvarSlet
  11. Yndlings Lene! Vi tar den lige over kaffe. Jeg kan ikke fjern heale endnu - men der er ingen grund til direkte healing på skallen. Har et forslag vi lige skal vende. Men uanset hvad, så står jeg på sidelinjen!

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...