mandag den 29. oktober 2012

Cancer på budgettet

En af mine kolleger har oprettet en indsamling til fordel for neonatalafdelingen på Rigshospitalet, hvor forældre, der er kastet ud i deres livs krise ikke har så meget som en sofa, de kan sætte sig i for at drikke en kop kaffe eller bare tale om deres sorger, fremskridt eller bekymringer.

En anden af mine kolleger supplerede og opfordrede til at støtte. Hans nyfødte datter havde også været indlagt.
Læs mere på facebook og støt det gode formål.
(Undskyld, at jeg bryder med alle journalistiske princippers moder og har to indlæg i et. Denne sag fortjener i virkeligheden sit helt eget. Jeg er sikker på at I kan abstrahere og tilgive mig)

Jeg har tidligere nævnt Rune (som desværre tabte kampen mod cancer, men som har gjort en kæmpe forskel med at få skaffet knoglemarvsdonorer og gjort et uudsletteligt indtryk for uendeligt mange) og indsamlingen til ham. Helphealingheidi.dk har jeg også nævnt.
Kræftens bekæmpelse støtter jeg hvert eneste år og skulle der dukke endnu et godt formål op, der handler om dyreinternatet eller bekæmpelse af cancer eller en sag, der er vigtig for nogle, jeg kender og holder af, så har jeg rigtigt svært ved at lade være med at donere.
(J
eg siger ikke hvor meget jeg giver og har givet til alle disse formål, for det er virkelig, virkelig ikke det, der er sagen)


Selvfølgelig forsøger Kræftens Bekæmpelse og andre organisationer at gøre netop deres formål vedkommende, at tale til følelserne og finde personer og historier, de kan bringe frem for at få os til at føle, at vi hjælper rigtige mennesker.

Hvilket selvfølgelig gør det ekstremt nødvendigt for alle, der har brug for at samle midler sammen til deres egen helbredelse at markedsføre deres hjertesag, så den får ørenlyd og kommer på lystavlen - og så folk kommer til at føle at de kender dem.

Det er den ene side af udfordringen. Den anden side bor hjemme hos mig, blandt andre.
Når næste indsamlerhold, fra Røde Kors, Red Barnet eller Kræftens Bekæmpelse ringer på døren og beder om din støtte, vil du så kunne sige: Nej, jeg giver ikke noget. Jeg støtter ikke din sag, for jeg har allerede støttet noget andet, jeg følte mere for?

Også mens du ser den 10-årige indsamler i øjenene?

Vil du kunne sige, at du ikke støtter dine venners gode formål, fordi du allerede har givet så rigeligt til noget, der markedsførte sig godt?
Eller ville du hoste op med endnu flere penge i den gode sags tjeneste?

Jeg mener... man kan jo ikke engang undvige den åbne konflikt og slippe afsted med at bede om et girokort, fordi man ingen kontanter har. Der er en grund til at de bærer Dankort-terminaler.

Jeg kan godt sidde bag nedrullede gardiner og lade som om jeg ikke er hjemme, når det er haloween-patruljer, der tigger slik og jeg kan sagtens vise facere min blottede håndflade på åben gade,  men jeg kan godtnok ikke få mig selv til det, når det er sager, jeg føler er personligt vedkommende, der ringer på døren. 

Alternativet kunne være at støtte med mindre end man kan over hele linien, fordi man kalkulerer med, at der er flere, der bliver ramt af forbandede uretfærdige lortesygdomme.

For mig er det svært at finde en måde at afgøre, hvad der er værd at støtte og hvad der lige præcis ikke når skillelinien  - og med en begrundelse, jeg kan sige højt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...