Medløberi er lissom ikke adgangsbillet til det fine selskab længere

Dengang i folkeskolen var det altid fedt at have det samme som de andre.
Samme bogbind betød veninder. Samme viskelæder betød, at man var med i cirklen og måtte stille det på ens måder op ad pølsepenalhuset i matematiktimen.

Det var dengang man kunne ønske sig støvler ligesom Pernille B og også være lidt fan af Wham fordi Pernille S var det.

Jeg ved ikke, hvornår det gik over. Kan bare konstatere at sådan en har jeg også ikke indeholder nogen som helst værdi mere. I bedste fald er det ligegyldig information, i værste fald er den sætning grunden til at man aldrig går i den kjole mere, selvom man fik gode bryster i den.

Med mindre, det er noget billigt gear til børn og sætningen følges op af noget nyttig viden og lidt refleksion.