Du kommer ikke i nærheden af mine bryster, Villy

Du skal passe på dine brystvorter, sagde sygeplejersken på hospitalet og jeg slog det hen, for jeg var mere optaget af om jeg overhovedet ville kunne producere mælk. Brystvorter? Bah...

Efter den ene dag, hvor det gjorde ondt af helvede til halvnaller at sætte trykknappen Aksel på i venstre side, har jeg lært, at der er mere til det der med brysterne. Søsterfolket.
ALT påvirker dem.
ALT går i mælken (sværger, at Aksel lugtede af matadormix forleden) og i virkeligheden påtager man sig et bi-job ved siden af mor-gerningen: Professionel brystpasser.

Men at man derudover får mælkeknuder (Oh, kald på Overbestyrerinde Kernesund) ved at få træk (en havedør, der står 3 cm på klem 20 meter væk), ved at læne sig ind over en køledisk, ved at være stresset, irritabel og i søvnunderskud, i det hele taget bare trække vejret gennem næsen, det vidste jeg personligt ikke.

Jeg havde fokuseret hårdt på, at jeg forhåbentlig ikke fik bryster så lange at jeg kunne sidde med sønnen på lårene og ryggen ret og fodre.

Derfor har manden fået turpasset til Bilka. B for brysternes rædsel. Jeg tager mit ansvar alvorligt.

Hvis der er nogen, der venter på et indlæg om valget, så vil det ikke rigtigt skrives. Måske fordi jeg personligt synes, at mælkeknuder er mindre smertefulde og mere interessante end Villy Søvndal og alt hans væsen.