En gedehyrde kommer sjældent alene

Den jubel, der er over Osama Bin Ladens død, skurrer i mine ører.

Ikke fordi han ikke fortjente at bøde for de terrorangreb han har finansieret og taget ansvaret for, men fordi det eddermame er naivt at tro, at scoren i kampen mellem USA og universel islamistisk funderet terror er 1-0 og at kampen er afblæst.

Han var godtnok pengemanden bag meget terror, men islam og raseriet mod USA er ikke hans opfindelse. Der er andre pengemænd derude. Der er andre islamister derude og hvis man tror, at der er fred i verden og i mennesker velbehag fordi nogen har sendt Hamilton ind på en succesfuld mission for USA, så USA fik hævn for 9-11 og den hovedrige gedehyrde døde af det,  så er man pænt blind for den krig på religion og ideologi som ligger bag det hele.

Og som det eneste kloge indslag på facebook jeg har set hele dagen (jeg har trykket refresh RIGTIGT mange gange) lød:

Der er jo bare det, at martyrer er farligere end tosser, der bor i et skur med en ged i pakistan!

Den amerikanske regering har ikke udryddet fjenden. Den kamp foregår også på andre baner og jeg synes det er sindsoprivende dumt at juble som om vi er på det sejrrige hold i Superbowl.