tirsdag den 31. maj 2011

Nyindkøbt, blødt plastmateriale i aflang form. Kun brugt 2 gange i timen

Visdomstanden blev vredet ud i et stykke efter at tandkødet var blevet skåret op og lagt pænt til hver sin side.
Pinslerne begyndte først, da jeg skulle ud fra klinikken med kæberne låst om 2 stykker kompressionsgaze.
Jeg burde have haft en ispose klar og en mere hjemme i fryseren, men det ville jo have været alt alt for let sluppet.

Ar i ee iiissbooossss? spurgte jeg klinikassistenten, der ikke var forberedt på manglende talegaver fra min side og derfor skulle have det gentaget en gang til.
Det havde de ikke.

Afsted til apotek, hvor midaldrende dame linede en helt anden forståelse op ved synet af den stribe blod, der silede ud af min mundvig.
Da jeg bad om en lille pose gazekompresser og en ispose fandt hun to halmballestore pakker gazebind frem med 200 i hver. Min kind var begyndt at hæve.
Det lykkedes mig at få lov til at læse på isposepakkerne selv, efter at hun akkompagneret af bedøvelsens hastige tilbagetog havde brugt meget lang tid på at lede efter en dansk brugsanvisning. Reuseable. Taaaak.

Siden igår morges har jeg hvert kvarter siddet med bemeldte ispose for kinden. Den har været fremme et par gange i løbet af natten og med på biltur bag rattet.

Jeg kan svare på det spørgsmål jeg fik inden operationen nu. Det lød 'hvorfor hulan vil du have den ud nu mens du er gravid'.

Og svaret lyder: Det er fordi jeg knuselsker, at jeg ikke kan ælte dej uden at min kind dunker som en afslutningsindsats fra paukerne i et Carl Orff-stykke.
Det er fordi jeg synes, det er meget interessant at lægge mærke til, hvordan det murrer i alle tænderne i undermunden, der pludselig synes de skal brede sig og flytte rødderne. Det er en glimrende øvelse ud i mindfulness.
Det er også fordi jeg synes, det er helt vildt hyl at leve af is og milkshake en hel mandag og få bekræftet at det er ganske vist, at jeg er laktoseintolerant og at jeg faktisk kan gentage det som Pim Kaysergracht i Drengene fra Angora beskriver med de vise ord: My ass is like a fountain. It hurts, but its funny. 
Jeg trængte seriøst også til at få ødelagt min kæbelinie fuldstændigt, så jeg nu ligner en kålhoveddukke, der forresten spytter, fordi jeg ikke kan synke uden at tungen støder mod de tre sting. 

Og så er det måske også fordi jeg en lille smule havde glemt at tandlægen anbefaler, at man skal tage 600 mg ibuprofen 3-4 gange om dagen en uge efter indgrebet.

Undtagen når man er gravid og så stædig, at selv de tilladte panodil først bliver indtaget i yderste nødstilfælde.

3 kommentarer:

  1. Wow. Held og lykke. Jeg havde ALDRIG klaret perioden efter visdomstandudtrækning uden smertestillende. Og mange af slagsen. Nonstop. Husker svagt noget med at sidde op i sengen og tude mig selv i søvn i frustration over konstante smerter. En af mine større livskriser. :)) Ikke for at skræmme nogen, vel.. Igen, held og lykke.
    /Sofie

    SvarSlet
  2. Gisp! Minder mig om bogen "a million little pieces" hvor en eksnarkoman får rodbehandlinger i hele munden uden bedøvelse. Skræmmende... Du må være ligeså tough som BS Christiansen og et hold elitesoldater tilsammen!

    SvarSlet
  3. Jeg havde tudet, hvis det ikke gjorde så pikke-ondt at synke saltvandstårer :)

    Nu har jeg bare bestemt mig for at det snart er overstået. Tror, det gør mig mere indbildsk og stædig end elite-sej, men tak alligevel. Jeg tror ikke engang jeg kunne holde til at læse om ham eksnarkomanen og rodbehandlingerne.

    Måske har jeg bare været ekstremt heldig med tandlægens arbejde. Nevermind. Det er overstået lige om lidt.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...